§. 5 Bestyrelsen.
Stk. 1.
Bestyrelsen varetager Netværksgruppens almindelige ledelse og består af 7 medlemmer samt 3 suppleanter, som vælges på årsmødet.
Stk. 2.
Bestyrelsens medlemmer vælges for en 2-årig periode, idet der pr. år afgår skiftevis 3 eller 4 medlemmer. I lige år er 3 medlemmer på valg og der kan stemmes på 3 af de opstillede
I ulige år er 4 på valg og der kan stemmes på 4 af de opstillede.
De ¾ af de opstillede der får flest stemmer er valgt til bestyrelsen. De næste 3 er suppleanter. Suppleanter vælges for 1 år
Opstilling af kandidater sker på årsmødet.
Stk. 3.
Bestyrelsen har ansvaret for, at Netværksgruppen ledes i overensstemmelse med formålsparagraffen og årsmødets beslutninger.
Bestyrelsen har ansvaret for forvaltningen af Netværksgruppens økonomiske midler.
Stk. 4.
Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand, en næstformand, en sekretær, en kasserer og fordeler i øvrigt opgaverne imellem sig.
Stk. 5.
Bestyrelsen kan nedsætte stående eller midlertidige udvalg til at varetage særlige opgaver.
Stk. 6.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsens møder afholdes efter behov, dog mindst 6 gange om året.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved almindeligt flertal.
Stk.7
Referater af bestyrelsesmøder offentliggøres på Netværksgruppens hjemmeside senest 4 uger efter mødets afholdelse.
Stk. 8
Orientering om netværksgruppens aktiviteter sker på hjemmesiden og andre sociale medier
§ 6. Kontingent.
Kontingentet fastsættes af årsmødet.
§ 7. Administration.
Stk 1.
Netværksgruppen tegnes i fællesskab af formanden og et medlem af bestyrelsen.
Stk. 2.
Der føres beslutningsprotokol for års- , netværksgruppe- og bestyrelsesmøder.
Stk. 3.
Netværksgruppens regnskabsår er kalenderåret. Årsregnskabet skal revideres af den på årsmødet valgte revisor.
Netværksgruppen hæfter kun ved gruppens egen formue.
Stk. 5.
Netværksgruppens likvide kapital og evt. formue skal anbringes i et pengeinstitut med størst mulig sikkerhed.
Stk. 6.
Netværksgruppens bestyrelse kan ansætte og aflønne personale
Stk. 7
Bestyrelsen kan udnævne æresmedlemmer blandt frivillige eller tidligere frivillige. Ligeledes kan medlemmer af netværksgruppen til bestyrelsen indsende forslag til udnævnelse som æresmedlem.
§ 8 Vedtægtsændringer.
Stk. 1.
Forslag til vedtægtsændringer kan vedtages på et ordinært årsmøde med 2/3 flertal blandt de afgivne stemmer.
Stk. 2.
Beslutning om opløsning af Netværksgruppen er kun gyldig, når forslag herom er vedtaget på to af hinanden følgende årsmøder.
I begge tilfælde med simpelt flertal blandt de afgivne stemmer.
I tilfælde af opløsning skal en eventuel formue tilfalde Dansk Flygtningehjælp.
Således vedtaget på det stiftende årsmøde den 11. januar 1999 i Hellerup Sognegård, Hellerup. Dirigent: Jonnie Boesen
Tiltrådt af Dansk Flygtningehjælp: Ileana Schrøder 26. 1. 1999.
Vedtægterne ført a jour/ændret på årsmødet i Netværkshuset den 9. februar 2010, på årsmødet 26. februar 2013, årsmødet 27. februar 2018 og årsmødet 5. marts 2019.