NETVÆRKSHUSETS HJEMMESIDE ER UNDER OMBYGNING - VI UNDSKYLDER FOR DIV. FEJL OG MANGLER.​

JOB

​Her kan du se jobopslag relateret til Netværkshuset. Alle spørgsmål vedr. opslag bør henvendes til bestyrelsen på email. 

​​DAGLIG KOORDINATOR TIL NETVÆRKSHUSET I GENTOFTE

Netværkshuset i Gentofte

Netværksgruppen i Gentofte er en selvstændig frivillig forening, der samarbejder med Dansk Flygtningehjælp og Gentofte Kommune. Netværksgruppens aktiviteter tager afsæt i Netværkshuset, der drives af Netværksgruppen med økonomisk støtte fra Gentofte Kommune.

Netværkshuset i Gentofte har dagligt besøg af ca. 100 flygtninge og frivillige, der mødes om sprogtræning, lektiehjælp, kontakt til myndigheder, udflugter m.m. Formålet er at hjælpe flygtninge med at forstå og begå sig i det danske samfund og dermed fremme integrationen og den mellemkulturelle forståelse.

Daglig koordinator

Vi søger en lønnet daglig koordinator, der har ansvaret for den daglige drift af Netværkshuset. Din primære opgave er at sikre, at Netværkshuset er velfungerende og rart at komme i for både frivillige og flygtninge. Arbejdsopgaver:

·​Koordinere og understøtte frivillige i gennemførelse af aktiviteter og arrangementer

·​Byde nye flygtninge og frivillige velkommen og henvise til rette aktivitet

·​Synliggøre aktiviteter, arrangementer og Netværkshuset både internt og eksternt

·​Tage mod henvendelser og varetage samarbejde med eksterne aktører og samarbejdspartnere

·​Understøtte bestyrelsen og deltage i bestyrelsens møder

·​Diverse forefaldende opgaver, herunder at Netværkshuset og tilhørende udearealer fremstår pæne, rengjorte og indbydende. Til arbejdet hører også varetagelse af den daglige rengøring.

Stillingen er på 37 timer om ugen efter overenskomstlignende aftale mellem Netværksgruppen og rette faglige organisation. Din nærmeste leder er bestyrelsen for Netværksgruppen.

Løn forhandles efter kvalifikationer.

Faste mødetider i Netværkshuset: mandage kl. 13-20.30, tirsdage kl. 14-18.30, onsdage kl. 14-20.30, torsdage kl. 13-20.30. De øvrige timer placeres efter behov og aftales med bestyrelsen. Aften- og weekendarbejde forekommer.

Dine faglige og personlige kompetencer

·​Du har erfaring med frivilligt arbejde og interesse og viden om flygtninge og integration

·​Du er god til at prioritere din arbejdsdag, der indimellem kan være hektisk og når i mål med dine arbejdsopgaver

·​Du trives med både praktiske, organisatoriske og administrative opgaver

·​Du er god til at kommunikere både skriftligt, på sociale medier og ansigt til ansigt med mange forskellige mennesker

·​Du er glad, udadvendt og god til at indgå i samarbejde og fællesskaber

Vi tilbyder et alsidigt job, samarbejde med engagerede frivillige og flygtninge - og en sag der er værd at kæmpe for!

Kontaktperson for yderligere information om stillingen: Nasrin Salem, nasrimsalem@hotmail.com

Ansøgningsfrist: 13. oktober kl. 12

Samtaler finder sted i løbet af uge 42-43

Tiltrædelse snarest mulig, gerne 1 december.

Kontaktperson: Nasrin Salem på mail nasrinsalem@hotmail.com eller på telefon 20183428 hverdage mellem 16 og 18.

ÅBNINGSTIDER​

MANDAG
​TIRSDAG
​ONSDAG
​TORSDAG
​FREDAG
​LØRDAG
​SØNDAG​
​16 - 20
16 - 18
16 - 20
16 - 20
LUKKET
14 - 17
​LUKKET

FØLG OS PÅ FACEBOOK

KOMMER SNAREST​

KOMMER SNAREST​

JOB​

Vi søger ny Daglig Koor-dinator. Læs mere HER.

"Netværkshuset" Ericavej 149 • 2820 Gentofte •  Tlf: 39 65 05 75 • E-mail: koordination@netvaerkshuset.dk